Regn og blæst rammer Østjylland tirsdag - og det fortsætter
Efterårsvejret er for alvor kommet til regionen.
3. sep 2019, kl. 06:12
Mere end 30 dage gammel
Er gummistøvlerne og regntøjet blevet gemt væk i løbet af sommeren, så er det nu, at man skal tage det frem igen.
Tirsdag bliver det regnvejr og blæsevejr fra morgenstunden.
Læs også
Sygeplejerske har solgt sin bil: - Det handler om at være et godt eksempel
Det er især ved Djurslands kyster, at vinden bliver kraftig, men der kan også være modvind på cykelstierne andre steder i regionen.
Ud på formiddagen stopper regnen, og solen kan komme frem på himlen.
Temperaturerne kommer dog ikke til at ligge på mere end 16-18 grader.
Læs også
Rune lever i støj - nu er der måske hjælp på vej
De næste dage fortsætter efterårsvejret med regn og blæst.
Se hele femdøgnsprognosen i videoen øverst i denne artikel.