Randrusianer dømt til forvaring
Den 30-årige Thomas Søndergaard Hvid er netop idømt tidsubestemt forvaring for tre meget grove overfald.
4. dec 2003, kl. 15:21
Mere end 30 dage gammel
Thomas Søndergaard Hvid, der er fra Randers, blev for kort tid siden idømt tidsubestemt forvaring på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.
Det skete, da et nævningeting ved Vestre Landsret i Viborg fandt den 30-årige mand skyldig i tre særdeles grove overfald begået i Randers.
Nævningene fandt ham så psykisk ustabil på grund af årelangt misbrug af narkotika, at det ikke er muligt at anbringe ham i et almindeligt fængsel.
Et af de grove overfald fandt sted i begyndelsen den 2. oktober sidste år, hvor han slog en mand mange gange oven i hovedet med et koben.