Randers videre i pokalturneringen
Randers FC sendte SAS Liga-klubben Horsens ud af pokalturneringen i fodbold.
12. okt 2005, kl. 22:21
Mere end 30 dage gammel
Randers FC er videre til kvartfinalen i pokalturneringen i fodbold - den såkaldte DONG Cup.
Onsdag aften besejrede kronjyderne på hjemmebane SAS Liga-klubben Horsens med 2-0, og dermed er klubben som den første videre i turneringen.
De øvrige ottendedelsfinale-kampe bliver først spillet næste onsdag, og dermed må randrusianerne bevæbne sig med tålmodighed, indtil det bliver afgjort, hvem de skal møde i næste runde.
De to Randers-mål blev sat ind af brasilianske Fabinho og indskiftede Christian Lundberg.