Randers sendte AGF ud af pokalen
1. divisionsklubben Randers FC sendte onsdag aften AGF ud af pokalturneringen med en sejr på 2-0.
Træerne vokser ikke ind i himlen for AGF. Onsdag aften måtte århusianerne, der har vundet to superligakampe i træk, bøje sig for 1. divisions-holdet Randers i pokalturneringens fjerde runde og rejse hjem med 0-2 i bagagen.
Kampen på Randers Stadion var livlig med chancer i begge ender, men det kunne mærkes, at AGF-træner Sören Åkeby havde sparet en række profiler til opgøret.
John Sandberg bragte hjemmeholdet foran på hjørnespark i sidste minut af første halvleg, inden Rasmus Hansen fornemt afsluttede et kontraangreb i midten af anden halvleg.
LÆS OGSÅ:
AGF-fans" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12043">AGF-fans anholdt efter lokalopgør (15/9-2005)