Randers HK og SK Aarhus delte
Det holdt hårdt, da håndboldkvinderne fra Randers HK forsvarede sjettepladsen i Toms Ligaen.
24. feb 2008, kl. 08:26
Mere end 30 dage gammel
Håndboldkvinderne fra Randers HK forsvarede lørdag sjettepladsen i ligaen. Dermed er der stadig udsigt til, at klubben efter sæsonafslutningen skal spille europæiske kampe.
Kronjyderne var dog tæt på at blive indhentet af SK Aarhus i den samlede stilling, da de to hold lørdag eftermiddag mødtes i Elro Arena i Randers.
SK Aarhus er placeret på en samlet syvendeplads og ville med en sejr rykke op på siden af kronjyderne i tabellen.
I store dele af kampen tydede alt på, at århusianerne ville trække det længste strå, men efter en god randrusiansk slutspurt endte kampen uafgjort 23-23.