Randers? historie reddet
Økonomiudvalget i Randers Kommune giver to millioner kroner til Randers Lokalhistoriske Arkiv.
Randers? historie er reddet i denne omgang.
Økonomiudvalget i Randers Kommune giver to millioner kroner til Randers Lokalhistoriske Arkiv, så de kan redde uerstattelige negativer fra byens historie.
Det skriver Randers Amtsavis.
For tre måneder siden opdagede medarbejderne på Randers Lokalhistoriske Arkiv, at deres 475.000 negativer er ved at forfalde.
Ifølge Jørgen Smidt-Jensen, som er leder af Lokalhistorisk Arkiv, ville det koste omkring to millioner kroner at redde negativerne.
Og lige godt to millioner kroner var netop det beløb, som forvaltningen i går på økonomiudvalgets møde blev bedt om at finde, så negativerne kan blive reddet.
At redde forfaldne negativer er en ressourcekrævende proces, og derfor vil kun de vigtigste og ældste negativer blive reddet, når pengene bliver fundet.
De negativer, som formentlig kan reddes, bliver scannet ind og dermed bevaret.
Borgmester Henning Jensen-Nyhuus fortæller, at byrådet vil træffe den endelige beslutning om, hvor pengene skal findes, på byrådsmødet tirsdag den 25. marts.