Randers FC's økonomi i top
Halvandet år efter truende konkurs har fodboldklubben Randers FC nu fået styr på økonomien.
16. dec 2003, kl. 12:57
Mere end 30 dage gammel
For halvandet år siden var Randers' bedste fodboldklub på randen af konkurs. I dag er situationen imidlertid en helt anden.
Randers FC har netop opjusteret forventningerne til årets regnskab, for mens klubben tidligere kalkulerede med at underskud på 600.000 kroner, forventer den nu, at der i sidste ende står et rundt nul på bundlinien.
Den nye situation skyldes ifølge direktør Jacob Nielsen, at klubben har fået flere sponsor-penge i kassen, og at hjemmekampene på Randers Stadion har været pænt besøgt.
Randers FC overvintrer på en andenplads i 1. division.