Randers FC mister hovedsponsor
Forenede Service stopper som hovedsponsor i Superliga-klubben i sommeren 2008.
12. feb 2008, kl. 15:56
Mere end 30 dage gammel
Den store servicekoncern, der har base i København og et regionalt hovedkontor i bl.a. Randers, har besluttet sig for ikke at forlænge det nationale hovedsponsorat i Randers FC, der udløber i sommeren 2008.
Hos Randers FC er det naturligvis med beklagelse, at klubbens hovedsponsor gennem fire år ikke ønsker at forlænge aftalen:
- Forenede Service kom med da det for alvor begyndte at gå fremad for Randers FC. De var der også, da vi måtte rykke ud af SAS Ligaen. For os gælder det om at beholde Forenede Service som en del af klubbens sponsorkreds, lyder det fra Randers FCs direktør, Jacob Nielsen.