Randers FC-målmand på vej væk
Kevin Stuhr Ellegaard står højt på ønskesedlen hos konkurrenterne i FC Midtjylland. Hans kontrakt med kronjyderne udløber til sommer.
10. nov 2009, kl. 07:49
Mere end 30 dage gammel
Hvad der herefter skal ske med den tidligere U21-landsholdsmålmand er uvist, men det kan dog se ud til, at han fortsætter i SAS Ligaen.
FC Midtjylland, der for nyligt fritstillede Arek Onyszko, skulle nemlig have Randers-keeperen meget højt på sin ønskeliste næste sommer. Det skriver Ekstra Bladet.
Stuhr-Ellegaard har i den seneste tid konkurreret med australske Nathan Coe om pladsen i Randers' mål. Det er en kamp, som danskeren har vundet.
Kevin Stuhr Ellegaard vogtede søndag kronjydernes mål mod netop FC Midtjylland. En kamp, midtjyderne vandt trods en god indsats fra den høje Randers FC-keeper.