Randers FC klar med kontrakt
22-årig portugiser ventes at sætte sin underskrift på østjysk papir i dag. Dermed sikrer klubben sig offensiv forstærkning.
10. jul 2008, kl. 07:26
Mere end 30 dage gammel
Randers FC opruster til den kommende sæson i SAS-Ligaen, og ny mand i trøjen kan meget vel være den 22-årige Tiago Targino fra Portugal.
Targino har flere kampe på Portugals ungdoms-landshold bag sig. Han er udlejet til tyrkiske Manisaspor, men er egentlig på kontrakt med portugisiske Vitória de Guimarães.
Det kan alt sammen ændre sig i dag, for ifølge Randers Amtsavis opholder den 22-årige sig allerede i Danmark og ventes altså at underskrive kontrakt med Randers FC.