Randers FC dropper Esben Hansen
FIFA-regler spænder nu ben for den stærke midtbanespiller og tidligere OB'er Esben Hansens skifte til kronjyderne.
28. dec 2007, kl. 12:13
Mere end 30 dage gammel
Alt var næsten klar til at hente Esben Hansen hjem til Danmark efter et mislykkedes ophold i tyske Kaiserslautern. Han nåede blot at spille der et halvt års, før tyskerne har givet ham besked om at finde en ny klub.
Randers FC har været særdeles lune på at få midtbanespilleren med flere ligalandskampe på sit cv til klubben. Men nu viser det sig, at FIFA's regler siger, at man kun må spille for to klubber i samme sæson.
Det betyder, at Randers FC først ville kunne bruge Esben Hansen fra næste sæson efter sommerpausen. Og det ønsker man altså ikke.
Ifølge Fyens Stiftstidende er det mest sandsynlige, at Hansen tager tilbage til OB.