Randers får nyt bryggeri
En tidligere brygmester hos Thor skal stå for produktionen af specialøl. Efter planen kan de første dråber smages til foråret.
29. jan 2008, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Randers Bryghus A/S bliver navnet på det nye bryggeri, som får hjemme på i industrikvarteret på Langelandsvej.
Bryggeriet er lige nu ved at blive bygget. Det ligger dog fast, at manden med ansvaret for de gyldne dråber i første omgang bliver Ib Rasmussen, som er tidligere brygmester hos Thor.
Nøjagtigt hvilke typer øl, han skal brygge er stadig lidt usikkert.
- Det bliver specialøl, og vi har tænkt os, at øllet kommer til at kunne købes hos både små vinhandlere og store supermarkeder, siger Stefan Kappel, som er chef for bryggeriet.