Randers Cimbria vandt østjysk lokalopgør

Efter en miserabel sæsonstart fik kronjyderne en tiltrængt sejr over Aabyhøj i mændenes basketliga.

Lørdagens lokalopgør mellem Århus-klubben Aabyhøj og Randers Cimbria endte med en smal kronjysk udesejr på 90-84.

Trods sejren ligger Randers Cimbria stadig på sidstepladsen i ligaen med kun fire point efter de første 12 spillerunder.

Aabyhøj ligger på syvendepladsen med otte point efter 11 spillede kampe.