Randers Cimbria missede semifinale
Basket-herrerne fra Randers Cimbria var sølle fire point fra en plads i årets semi-finaler i basket-ligaen.
17. mar 2008, kl. 22:06
Mere end 30 dage gammel
Mandag aften mødte Randers Cimbria Hørsholm i kampen om en plads i semifinalerne.
Der blev spillet bedst af tre kampe, og med stillingen 1-1 i kampe var det mandag aften, det hele skulle afgøres.
De to hold fulgtes pænt ad i starten, og efter to perioders spil var spænding top-stor, idet begge mandskaber havde scoret 35 point.
Men det blev Hørsholm, der trak det længste strå, da måltavlen viste 73-76 ved slutfløjt. Hørsholm lavede en tre-points scoring sekunder før tid.
Bonell Colas fra Randers Cimbria blev kampens topscorer med 22 point.