Rams kan blive i Ebeltoft
Den 15-årige tamilske dreng Rams har fået opholdstilladelse. Dermed er det sat punktum i sagen.
Den 15-årige Rams har fået opholdstilladelse i Danmark, oplyser hans advokat, Hannah Krog, til Ritzau.
- Jeg er meget tilfreds med ministerens afgørelse. Det var sådan, vi gerne ville have det. Jeg har givet ham besked, så snart jeg selv fik beskeden, og jeg kan forstå på ham, at han sammen med sin fætter skal fejre det i aften, siger hun.
Integrationsordfører for De Radikale, Morten Østergaard, mener, at sagen nu må få konsekvenser for sagsbehandlingen i Udlændingeservice. Han kalder det rystende, at først da FN's Flygtningehøjkommissær gik ind i sagen, blev tilladelsen givet.
- Rams havde en god advokat og pressens bevågenhed, men hvis han ikke haft det, hvad var der så sket? Det er gruopvækkende at tænke på, siger han. /ritzau/
TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om sagen i onsdagens udsendelser.
LÆS OGSÅ:Rams'" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15821">Rams' advokat kræver handling (31/10-06)
Udvisning" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15813">Udvisning af Rams sat i bero (30/10-05)