Rådmand til bz-ere: Glem det!
Der er ingen hjælp eller forståelse fra Socialdemokraterne i Århus til bz-ere. De skal ikke have gratis hus, lyder det fra rådmand.
- Jeg forhandler ikke med gadens parlament!
Så kontant er udmeldingen fra kulturrådmand Flemming Knudsen.
- Allerede i april 2007 gav jeg de unge en skriftlig orientering om, hvordan man eventuelt kunne skaffe sig egnede lokaler. Ja, jeg medsendte endog navn og telefonnummer på kommunens medarbejder, som kunne vejlede dem videre, siger Flemming Knudsen til JP Århus.
Han vil ikke vil efterkomme krav et om at få stillet et hus gratis og betingelsesløst til rådighed. Rådmanden understreger, at hans holdning ikke er blevet blidere efter de seneste besættelser i Århus.
Borgmester og partifælle Nicolai Wammen er enig med Flemming Knudsen.