Publikum svigtede Hede Rytmer
Der kom ikke så mange gæster til Hede Rytmer i Silkeborg, som arrangørerne havde håbet.
8. jul 2008, kl. 10:31
Mere end 30 dage gammel
Godt 1.500 gæster var på plads, da orkestret TV-2 lørdag aften gav koncert ved Hede Rytmer i Silkeborg.
Og det er for få, mener Povl Sloth, som er booker for Hede Rytmer.
- Hede Rytmer er forløbet vældig godt, men på trods af det gode vejr har vi haft et skuffende fremmøde, siger han til Midtjyllands Avis.
Tilskuertallene for torsdag og fredag vurderer han til at være henholdsvis omkring 1.000 og mellem 1.100 og 1.200.
I alt langt fra de 6.000 betalende tilskuere, festival-ledelsen havde drømt om.