Protest efter bronzemedalje
Kuglestøderen Joachim B. Olsen vandt bonze ved EM. Men hans stød blev målt forkert op, mener træneren.
Alt var præget kaos efter mandagens EM-finale i kuglestød på Ullevi i Göteborg, skriver Ritzau.
Kort efter konkurrencen var slut lignede det en knivskarp konkurrence, hvor Ralf Bartels havde vundet guld med 21,13 meter, sølvet gik til Andrej Miknevitj med 21,11 meter, mens det var dansk bronze til Joachim B. Olsen fra Aarhus 1900 med et bedste forsøg på 21,09 meter.
Men kort efter det sidste stød var der ingen medaljejubel i den danske lejr, for sportschef Lars Nielsen og landstræner Vesteinn Hafsteinsson var overbeviste om, at Joachim B. Olsens sidste forsøg var målt forkert.
Det blev målt til 21,04 meter, men det danske lejr mente, at der var længere og nedlagde derfor straks protest.
- Det var vinderstødet, sagde Hafsteinsson efterfølgende om det famøse forsøg.
Den danske protest blev dog afvist af stævneledelsen allerede senere mandag aften.
Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.