Profil forlader Århus GF
Håndboldspilleren Jan Paulsen forlader Århus GF ved udgangen af sæsonen.
26. jan 2006, kl. 15:15
Mere end 30 dage gammel
Håndboldspilleren Jan Paulsen siger farvel til Århus GF efter den indeværende sæson.
- Efter fire år er det tiden at prøve noget nyt. Det er ingen hemmelighed, at jeg på et tidspunkt gerne vil være træner. Derfor er jeg meget interesseret i måske at kunne få et job som spillende træner- assistent, siger den 34-årige playmaker til dagbladet B.T.
Foruden Jan Paulsen er det tvivlsomt, om hans kollega på playmaker-pladsen, Henrik Hansen, fortsætter karrieren i den århusianske håndboldklub.