Politikere i chok efter dødsfald
Politikere på tværs af partiskel er chokerede over SF-rådmand Niels Erik Eskildsens pludselige død.
6. apr 2006, kl. 21:29
Mere end 30 dage gammel
Meddelelsen om rådmand Niels Erik Eskildsens (SF) pludselige død kommer som et chok for hans kolleger i byrådet.
- Jeg er ligesom alle andre her på rådhuset fuldstændig chokeret. Vi havde byrådsmøde i aftes, og her var Niels Erik mødeleder. Det er uvirkeligt, siger børn- og ungerådmand Louise Gade (V).
Også borgmester Nicolai Wammen (S) er med egne ord 'dybt berørt' af Niels Erik Eskildsens død.
- Han blev kun 51 år. Mine tanker går til hans hustru og hans søn, som har mistet en mand og en far. Det er frygteligt sørgeligt, siger han.