Politiet jagter hiphop-type efter gaderøveri
Tre unge truede 34-årig til at aflevere en Ipod og et kamera under røveri i Botanisk Have i Århus. Gerningsmændene er stadig på fri fod.
Gaderøveriet fandt sted natten til torsdag, men blev først anmeldt til politiet ved 18-tiden i går.
Ifølge Østjyllands Politi kom den 34-årige mand gående ad Peter Holms Vej i Botanisk Have, da han af tre gerningsmænd blev truet til at aflevere sin taske. Tasken indeholdt en Ipod og et kamera.
Den mest aktive af de tre røvere beskrives som en 15-16-årig dansk hiphop-type. Drengen er cirka 175 cm høj, meget spinkel og har helt kort lys hår. Under røveriet var han iført en rød hættetrøje, lyse hiphop-cowboybukser samt hvide sko.
De to øvrige gerningsmænd beskrives som henholdsvis en dansker og en udlænding med mellemøstligt udseende.
Gaderøveriet fandt sted på Peter Holms Vej i Botanisk Have i Århus:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Peter+Holms+Vej,+%C3%85rhus&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.210057,28.498535&ie=UTF8&cd=1&geocode=FQT5WAMdI32bAA&split=0&hq=&hnear=Peter+Holms+Vej,+%C3%85rhus&t=h&ll=56.1597,10.183897&spn=0.013766,0.043859&z=14&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort