Politiet hiver kommune i retten
Skanderborg Politi kræver kommunen dømt for spildevandsforurening af søer og vandløb.
2. mar 2007, kl. 13:49
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg politi har hevet kommunen for retten for at forurene søer og vandløb med spildevand.
Politiet vil have konfiskeret en gevinst på 12 millioner kroner, som kommunen har fået på at spare rensningen, og idømt kommunen en bøde på mindst 600.000 kroner, oplyser DR's Region Østjylland.
Politiet anklager kommunen for at have forurenet med spildevand fra Skanderborg Centralrenseanlæg i perioden 1995 til 2002.
Borgmester Jens Grønlund (V) afviser at kommentere sagen med henvisning til, at kommunen har overgivet den til sin advokat. /ritzau/