Politiet efterlyser tasketyv
Efterlyser formodet gerningsmand til tasketyveri
9. okt 2014, kl. 11:48
Mere end 30 dage gammel
Nu offentliggør Østjyllands Politi et overvågningsbillede af en formodet gerningsmand til et tasketyveri i morges.
En ældre kvinde blev frarøvet sin taske ved sin opgang ved Høgevej i det vestlige Aarhus, efter at hun havde været ud at handle.
- Vi formoder, at gerningsmanden har afluret kvindens dankortkode, hvorefter han har fulgt efter kvinden hen til hendes opgang, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge.
Der er efterfølgende blevet hævet et større beløb fra kvindens dankort i indkøbscentret Bruun's Galleri i Aarhus Midtby.
Politiet kan kontaktes på tlf. 114 med oplysninger i sagen.