Politi ignorerer hash på festival
Polipatruljerne på Skanderborg-festivalen ser ofte den anden vej, når folk ryger hash.
5. jul 2005, kl. 09:31
Mere end 30 dage gammel
Under Skanderborg-festivalen ignorer politiet ofte den et år gamle lov om, at selv besiddelse af meget små mængder hash til eget forbrug skal straffes. Det skriver metroXpress.
- Når vi ser nogen, der sidder og ryger hash, tager vi en konkret vurdering, og vi går da ofte udenom, siger politiassistent Peter Gade Olsen. Han indgår fast i politiets hold på festivalen.
Festivaldeltagere med trang til en joint skal dog ikke vide sig alt for sikre. På sidste års festival blev der trods alt rejst seks sigtelser for besiddelse af hash til eget forbrug, fortæller metroXpress.