Politi-formand rystet over angreb
Formanden for politiforbundet er dybt rystet over skudangrebet mod politistationen i Silkeborg.
Politiforbundets formand Peter Ibsen betegner sig selv om "dybt rystet" over skudangrebet mod politistationen i Silkeborg.
Her blev betjentene i nat angrebet med en række skud, hvor flere af projektilerne endte inde på vagthavendes kontor.
- Jeg håber selvfølgelig, at det er et enkeltstående tilfælde, men frygter, at det er et varsel for fremtiden. Derfor er det så vigtigt, at alle slutter op om en kraftig fordømmelse af det, der er sket. Det er fuldstændig uacceptabelt og i mine øjne mere end blot et angreb på politifolk. Det er et angreb på retssamfundet og demokratiet, siger Peter Ibsen i en pressemeddelelse. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Affyrede" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15286">Affyrede skud mod politistation (12/9-06)