Politi afbryder stor katastrofeøvelse
Øvelsesscenariet var en atomulykke, forårsaget af et atomdrevet russisk skibs kollision med et fragtskib i Kattegat ud for Ebeltoft
Beredskabstyrelsen har meddelt, at den afblæser den to-dages katastrofeøvelse, som startede i går og skulle have fortsat i dag.
Aflysningen skyldes Sveriges bebudede genindførelse af grænsekontrol for at begrænse flygtningestrømmen til landet.
- På grund af politiets opgaver i forbindelse med den ændrede flygtningesituation har det været nødvendigt at aflyse andendagen af den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2015, skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.
Over 30 ministerier, styrelser og udenlandske ambassader deltog i KRISØV på øvelsens første dag.
Øvelsesscenariet var en atomulykke, forårsaget af et atomdrevet russisk skibs kollision med et fragtskib i Kattegat ud for Ebeltoft.