Polakker anholdt med tyvegods
Politiet i Skanderborg har anholdt tre polakker, der er sigtet for tyverier fra lokale forretninger.
2. dec 2004, kl. 11:57
Mere end 30 dage gammel
Det er tilsyneladende ikke kun østjyder på jagt efter julegaver, der i øjeblikket har travlt i de lokale butikker.
Politiet anholdt i går tre polakker, som havde været på tyvetogt i blandt andet Kvickly og BR-legetøj i Skanderborg. Polakkerne - to mænd og en kvinde - har blandt andet stjålet tøj, barbergrej og legetøj under deres tyvetogt.
På grund af mangel på ledige arrest-celler måtte de tre tyve efter anholdelsen overnatte i politiets detention. De vil dog sandsynligvis blive løsladt i løbet af i dag, oplyser vagthavende hos Skanderborg Politi.