Pokalkamp mellem AGF og Randers FC
Østjysk lokalbrag i DBU's pokalturnering på NRGI Park i Århus 8. november.
21. sep 2006, kl. 14:06
Mere end 30 dage gammel
NRGI Park, tidligere kendt som Århus Stadion, skal 8. november lægge græs til et østjysk lokalbrag, når AGF tager imod Randers FC.
Det står klart, efter der i dag blev trukket lod om kampene i Landspokal-turneringens ottendedelsfinaler.
Her har AGF kvalificeret sig efter en 2-1 sejr over FC Roskilde i går, og Randers FC efter en 5-2 sejr over Elite 3000 fra Helsingør.
Randers FC er regerende pokalmestre og vil givetvis satse stærkt på at gentage sidste års triumf i turneringen.
Til gengæld har AGF stolte traditioner. Deltagelse i 11 finaler gennem tiden, hvoraf de 9 blev vundet, gør klubben til den bedste danske pokalklub i hele turneringens historie.