Pizzabud spillede poker med kunders kreditkort
To unge mænd står tirsdag tiltalt ved Retten i Århus for groft bedrageri. Alt tyder på, at de to skal en tur i skyggen.
15. jan 2008, kl. 07:11
Mere end 30 dage gammel
Efter fyraften slappede et pizzabud fra Århus af med et slag poker på internet. Som indsats brugte han penge trukket fra sine kunders VisaDankort-konti.
Han havde i dagens løb opsnappet kontrolcifre og udløbsdato, mens han kørte kortene gennem en af de gammeldags "fluesmækkere" ude i gadedøren hos kunder. Om aftenen tabte han så med vilje til en kammerat for på den måde at få fingrene i kundernes penge. De to mænd fik på den måde overført godt 400.000 kroner fra kundekontis til deres egen.
Pizzakunderne skulle dog ikke have lidt noget tab. Ifølge Århus Stiftstidende var det PBS, der opdagede svindelen.