Piger stjal fra dame med rollator

En 82-årig kvinde fra Kjellerup blev udsat for et groft tasketyveri, da hun kom gående med sin rollator.

En 82-årig kvinde fik torsdag eftermiddag stjålet sin taske op af kurven på sin rollator.

Den ældre kvinde kom gående på Bakkevænget i Kjellerup, da to piger tog tasken op af kurven og løb væk. Det oplyser den silkeborgensiske radiostation Radio1.

De to piger er mellem 15 og 20 år gamle og beskrives som mørkhårede 'sigøjnertyper'. De var begge iført lange støvler og mørkt tøj.