Peter Gade fortsæter karrieren på Sjælland
Badmintonspilleren Peter Gade, der forlod Team Aarhus sidste år, fortsætter karrieren i Team Vestsjælland.
18. mar 2008, kl. 08:39
Mere end 30 dage gammel
I den nuværende sæson har badmintonspilleren Peter Gade haft fokus på at forberede sig til OL i Beijing til sommer og har ikke spillet i den bedste danske badmintonrække.
Men TV 2 Sporten erfarer, at stjernespilleren gør comeback i næste sæson.
Peter Gade forlod Team Aarhus sidste år, men denne gang bliver arbejdsgiveren en anden. Meget tyder på, at det bliver Team Vestsjælland, der får glæde af Gade næste sæson.
Hverken Peter Gade eller Team Vestsjælland vil kommentere sagen over for TV 2 Sporten. Begge parter henviser til et pressemøde tirsdag.