Persson klar til comback
Efter et år ude på grund af en korsbåndskade er Olof Persson klar til dagens kamp mod Fredericia.
I AGF render der en spiller rundt, som er mere fodbold-sulten end sædvanligt.
Svenske Olof Persson har været sat ud af spillet i et år på grund af en korsbåndsskade.
Men nu er han klar til at træde ind på det grønne græs igen i eftermiddagens træningskamp mod FC Fredericia.
Det skriver Århus Stiftstidende.
- Olof starter på banen, men han får helt sikkert under en halvleg. Han har været ude meget længe, og bare det at få en halv time er et stort skridt fremad. Så må vi se, hvornår han er klar til en hel kamp, og først herefter kan vi begynde at overveje, om han også kan spille Superligakampe, siger træner Ove Pedersen.
Træningskampen mod FC Fredericia bliver spillet klokken 14 på Fredensvang.