Pasta fra Netto tilbagekaldes: Kan være kræftfremkaldende
Majspasta af mærket ØGO kaldes tilbage, efter man har fundet et for højt indhold af en svampegift, der kan være kræftfremkaldende.
Der er konstateret for højt indhold af en svampegift i glutenfri majspasta af mærket ØGO. Salling Group tilbagekalder nu produktet, der kan købes i Nettos butikker.
Fødevarestyrelsen meddeler, at der ikke er nogen umiddelbar fare ved at have indtaget produktet, men svampegiften efter længere tids indtagelse være kræftfremkaldende.
Der er tale om svampegiften Ochratoxin A, der er blevet målt i en stikprøve, som nu får Salling Group til at tilbagekalde pastaen. Ochratoxin A dannes ved svampevækst.
Fødevarestyrelsen råder folk til at levere pastaen tilbage til butikken eller smide den ud.
Produktet:
ØGO Glutenfri Majspasta Fusilli
Nettoindhold: 500 gram
Bedst før dato: Alle datoer.
EAN: 5712871703533.
Kilde: Fødevarestyrelsen