Pårørende: Strejke på psyk. kan koste liv

De ansatte på psykiatrisk hospital i Risskov truer med strejke fra på mandag. Det bekymrer de pårørende voldsomt.

De pårørende til indlagte på psykiatrisk hospital i Risskov slår nu alarm. De frygter, at en strejke blandt medarbejderne på hospitalet kan koste menneskeliv.

- Det er patienter, der er tilskade for sig selv og deres omgivelser. Hvis de bliver udskrevet, kan det koste menneskeliv, siger Bibi Kastberg, der er formand for pårørende foreningen Bedre Psykiatri, til Nyhedsavisen.