Pædagoger vrede over forlig
Århusianske pædagoger frygter, at kvaliteten i byens børnehaver og vuggestuer bliver dårligere.
De århusianske pædagoger er utilfredse det forlig, der i går betød, at 17 truede institutioner alligevel ikke skal lukke. Prisen for at frede institutionerne er nemlig, at der i fremtiden er udsigt til færre pædagoger og flere - billige - pædagogmedhjælpere.
Pædagogernes fagforening, BUPL, inviterede i formiddag institutionernes tillidsmænd til et orienteringsmøde i Århus Kongreshus. Her blev de informeret om konsekvenserne af forliget, som - ifølge BUPL - vil forringe kvaliteten i de århusianske institutioner.
Den lokale BUPL-formand, Henning Truelsegaard, vil ikke afvise, at byens pædagoger vil gå i strejke.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om pædagogernes bekymringer i aftenens udsendelser.