Overvejer at indsætte ny færge
Stena Line indsætter måske en erstatningsfærge, hvis Stena Nautica ikke kan repareres hurtigt.
Stena Line overvejer at indsætte en erstatningsfærge på ruten mellem Grenaa og Varberg.
Den havarerede Stena Nautica bliver i løbet af i morgen tømt for biler og lastbiler ved Stena Lines egen kaj i Varberg. Derefter vil teknikere gå i gang med at undersøge, hvor omfattende skaderne er, og hvor lang tid det vil tage at udbedre dem.
Hvis det viser sig, at det vil tage lang tid at udbedre skaderne, vil Stena Line ifølge havne- og terminalchef i Grenaa, Inge Lise Riis, overveje at indsætte en anden færge som midlertidig erstatning.
Stena Line regner i slutningen af denne uge med at kunne give et bud på, hvornår selskabet genoptager færgesejladsen mellem Grenaa og Varberg.