Overskud i Jyske Opera

Jyske Opera i Århus fik et overskud på 3,4 millioner kroner i sæsonen 2005/2006.

Jyske Opera med base i Århus fik et rekordoverskud på 3,4 millioner kroner i regnskabsåret 2005/2006, oplyser bestyrelsen.

Baggrunden er øgede indtægter, såvel som udgiftsreduktioner.

I hele sæsonen havde operaen en publikumsbelægning på 92 procent mod 69 procent året forinden. I Århus alene steg publikumstallet med 50 procent. /ritzau/