Overlevede rekord-brandert
En århusianer blev indlagt på sygehuset med en rekordhøj alkohol-promille på 8,7.
4. feb 2005, kl. 14:50
Mere end 30 dage gammel
En århusianer i 30'erne har overlevet en dødelig alkohol-promille på 8,7.
Normalt kan man ikke overleve en brandert af den kaliber, men efter et par dages afgiftning kunne manden udskrives fra Århus Sygehus.
Henrik Vilstrup, der er professor i Leversygdomme på Århus Sygehus, siger til Ekstra Bladet, at han i hans 30 år som læge aldrig har haft patienter med en så høj promille. Det vil derfor ikke undre ham, hvis manden, der stammer fra Polen, har sat verdensrekord.
En alkohol-promille på omkring fire er ifølge Henrik Vilstrup normalt nok til at slå et menneske ihjel.