Overkommelig modstand til Randers FC
F91 Dudelange fra Luxembourg bliver første modstander for Randers FC i den kommende sæsons Europa League.
21. jun 2010, kl. 13:51
Mere end 30 dage gammel
Selvom Randers FC i sidste sæson kun lige nøjagtigt reddede livet i Superligaen, sikrede holdet sig adgang til europæisk fodbold for at være det mest fair spillende.
Mandag var der så lodtrækning til første kvalifikationsrunde af Europa League, og her kom en modstander af de lettere op af hatten. F91 Dudelange fra Luxembourg bliver første forhindring, som Randers FC skal overvinde for at komme med i gruppespillet.
Randers FC har hjemmebane i den første kamp, som spilles den 1. juli.