Over halvdelen af indvandrer-kvinderne er uden job
En TV 2-dokumentar viste tirsdag, at kvinder i Grimhøjmoskéen bliver opfordret til ikke arbejde sammen med mænd
Antallet af indvandrerkvinder, der er på overførelsesindkomst, er højt i Østjylland, og tirsdag aften kunne TV 2-dokumentaren 'Moskéerne Bag Sløret' afsløre, hvordan kvinder i Grimhøjmoskéen direkte bliver opfordret til ikke at tage visse typer arbejde.
Hvis man fraregner SU-modtagere, er 63 procent af kvinderne fra de store indvandrerlande som Somalia, Syrien, Irak og Libanon i Østjylland i dag på offentlig forsørgelse.
- Det her er et problem, som alle der arbejder med integration, har oplevet, siger Fahmy Almajid, der er integrationskonsulent, i TV 2 -dokumentaren 'Moskeerne Bag Sløret'.
Og for tidligere integrationsminister Manu Sareen (Rad. V) er netop denne problemstilling en stor udfrodring for det danske samfund.
- Hvis vi opererer med at skulle bryde den sociale arv, så kan vi se lige præcis her, der er det rigtigt svært. For det er de samme kvinder og de samme mænd, som også skal opdrage kommende børn af begge køn, der skal blive en del af det danske samfund på godt og ondt.
Se hele indslaget om indvandrer-kvinder der ikke bør arbejde sammen med mænd i videoen ovenfor.