Over 800 kg ulovligt fyrværkeri
Politiet i Randers har beslaglagt 96 kasser med forbudt krudt i container i Allingåbro.
19. dec 2003, kl. 08:33
Mere end 30 dage gammel
Randers Politi har fundet 800 til 900 kilo ulovligt fyrværkeri, som bombeeksperter fra Skive Kaserne måtte fjerne natten til fredag, oplyser Ritzau.
Vagthavende oplyser, at politiet natten til fredag fandt 96 kasser med ulovligt fyrværkeri i en container i Allingåbro. Politiet tilkaldte bombeeksperterne fra Skive Kaserne, der transporterede fangsten på mellem 800 til 900 kilo krudt i sikkerhed. Ifølge politiet bestod fyrværkeriet blandt andet af de farlige chrysantemumbomber.
- Men vi forventer en mere præcis opgørelse fra Skive Kaserne i løbet af dagen, oplyser vagthavende.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.