Østjyske tæsk i Basketligaen
Både Randers Cimbria og Aabyhøj løb i weekenden ind i regulære øretæver. Især for Randers ser situationen håbløs ud.
23. nov 2009, kl. 09:47
Mere end 30 dage gammel
Randers Cimbrias udekamp mod Hørsholm endte med en sikker sjællandsk sejr på 81-65.
Dermed er kronjyderne stadig placeret nederst i Basketligaen med kun fire point efter de første 13 kampe.
Meget bedre gik det ikke for Aabyhøj. Århusianerne tabte på udebane 69-91 til Næstved.
Trods nederlaget holder Aabyhøj stadig fast i ligaens syvendeplads.