Østjyske spejdere laver kopi af Himmelbjerg-tårnet

På den største landslejr for spejdere i Sønderborg udmærkede en gruppe af de østjyske deltagere sig i dag ved at lave et særligt vartegn

Spejdere af flere forskellige slags og fra flere kommuner gik i dag sammen på den store landslejr i Sønderjylland for at lave en fire meter høj kopi af Himmelbjergtårnet. Den var et mesterstykke ud i samarbejde og godt håndværk.

- Vi bygger et tårn som vartegn og samlingspunkt for vores lille klynge, så kan man se langvejs fra, hvor vi er, sagde gruppeassistent fra Ry, Jan Løvheim.

Spejdere fra Skanderborg, Odder og Silkeborg Kommuner var sammen om at bygge det høje tårn, som ifølge spejderen Carolina H. Villumsen bedst konstrueres i lag, og så skulle der selvfølgelig et billede af Himmelbjerget på til sidst.

Lærer spejderne om fællesskab

Hun var en af de grønne spejdere, men det kom sig nu ikke så nøje, når et sådan projekt skulle realiseres. Blå og grønne spejdere arbejdede nemlig tæt sammen.

- For spejdere er det generelt meget let altid at finde sammen og samarbejde, fortalte den blå spejder, Emil Lemming.

Sådan kom det endelig Himmelbjergtårn til at se ud. 
Sådan kom det endelig Himmelbjergtårn til at se ud. 

Formålet med at bygge tårnet var ikke kun at skabe et flot og bemærkelsesværdigt vartegn for den østjyske gruppe.

- Vi lærer de unge, at alle skal være med og være en del af fællesskabet, sagde Jan Løwheim.

Både de unge og gamle og de blå og grønne virkede ganske godt tilfredse med det endelige resultat.

Du kan se hele indslaget om Himmelbjergtårnet øverst på siden. 

Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

forår vinter blomster

Nu kommer forårsvarmen

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

Dagens mest læste