Østjyske fotografer øverst på podiet

Tre østjyske amatørfotografer løb med priserne til Jyllandsstævnet 2015

Både første-, anden- og tredjepladsen gik til østjyske amatørfotografer, da priserne søndag blev uddelt til Jyllandsstævnet 2015, der blev afholdt i Aarhus.

22 videoer fra jyske og fynske amatørfotografer var med i kampen, men det blev Jan Omøe fra Århus Videoklub, der løb med sejren for filmen Polsk Fibernet.

- Det havde jeg ikke regnet med på forhånd, siger 81-årige Jan Omøe, der har mange års erfaring med amatørfilm, til tv2oj.dk.

Han har stillet op i konkurrencen adskillige gange, men i år var det første gang, han vandt.

En humoristisk film

- Det er en humoristisk film om nogle polske arbejdere i Aarhus, der graver fortove op for at gøre klar til fibernet, og så dækker de det til igen, siger Jan Omøe.

Dommerne lagde i deres afgørelse blandt andet vægt på humoren i filmen og roste desuden filmen for at være med til at bygge bro mellem danskerne og arbejderne fra Østeuropa.

På andenpladsen kom Palle Hansen, der også er fra Århus Videoklub, med sin film 'Prins Henrik besøg 2015,' hvor seerne kommer tæt på nogle udstillere til Food Festival i Aarhus og deres møde med prins Henrik.

Palle Hansen samarbejder desuden sommetider med TV 2 | ØSTJYLLAND, og i forbindelse med optagelserne til filmen 'Prins Henrik besøg 2015' levererede han video fra prins Henriks besøg på Food Festivalen. Det kan du her.

Nummer tre blev Hans Hundborg fra Randers Filmklub med filmen 'En sang om Claus Ørsted.'

Derudover blev Poul. L. Jensen fra Randers Filmklub hædret med Publikumsprisen.

I videoen øverst på siden kan du se Palle Hansens film 'Prins Henrik besøg 2015'.

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 17.47.44

playAarhus Universitetshospital laver forsøg med hjemme-coronatest

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 21.05.06

play Uenighed om regeringens kritik af langsomme lyntest: - Det er svært at gøre det hurtigere, end vi allerede gør

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 19.45.37

Stor uenighed blandt politikere om oversvømmelser - kroejer står i midten og venter

20141217-173032-A-1920x1920we

play Ny rapport viser: Passiv rygning fra e-cigaretter skader

P-skilte_Ørneredevej_1-01[2]

Marselisborgskovene får nye p-regler - nu er det slut med at parkere i vejsiden

Hjemløs gade hus forbi

Smitten banker på hos østjyske hjemløse: - De skal vaccineres nu