Østjyske borgmestre ser frem mod planer om seks-sporet E45

Regeringen vil tjekke udvidelse af motorvej E45 fra Skanderborg til Vejle samt motorvejen Aarhus Syd-Nord

Motorvejen E45 udvides måske på strækningerne mellem Skanderborg Syd og Hornstrup ved Vejle og fra fire til seks spor mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord.

Derfor bruger regeringen penge i finanslovsforslaget på at lave en VVM-undersøgelse. Det skriver Transportministeriet på sin hjemmeside.

quote Trængslen på E45 er stor, og det er vigtigt, at vi får gjort noget ved problemet, før det helt sander til.

Ole Birk Olesen, Transportminister

Her påpeger ministeriet de timelange bilkøer og bilisters spild af tusinder af timer på motorvejen. Fremover forværres problemet, fordi der kommer flere biler på strækningen. 

På rådhuset i Aarhus modtages nyheden om undersøgelsen med glæde.

- Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen nu sætter handling bag sine ord om at sikre bedre fremkommelighed på store dele af motorvej E45. Jeg er helt overbevist om, at ministeren har lyttet til de mange henvendelser og synspunkter, der er kommet fra byråd, borgere og virksomheder i Østjylland. Samtidig vil jeg rose den indsats, som rigtig mange i Østjylland i de senere år har gjort for at belyse problemet og skubbe på en løsning. Det har helt sikkert har stor betydning for regeringens prioritering, siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Regeringen bruger i finanslovsforslaget 48 millioner kroner til en VVM-undersøgelse. Den tjekker virkningerne på miljøet ved at udbygge cirka 35 kilometer mellem Hornstrup ved Vejle og Skanderborg Syd og den 16 kilometer lange strækning mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord.

Her kan du se hele interviewet med transportminister Ole Birk Olesen.

Trængslen på E45 er stor

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) forklarer, hvorfor det er vigtigt at udvide motorvej E45.

- Trængslen på E45 er stor, og det er vigtigt, at vi får gjort noget ved problemet, før det helt sander til. Østjyder, der pendler til og fra job, spilder hver dag hele og halve timer på at sidde i kø. Det koster samfundet penge, og det tager vigtig tid væk fra familie og venner, siger Ole Birk Olesen. 

- Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu foreslår at sætte 48 millioner kroner af til at VVM-undersøge muligheden for at udvide E45 mellem Aarhus Nord og Aarhus Syd og mellem Skanderborg Syd og Vejle fra 4 til 6 spor.

VVM-undersøgelser af de to strækninger kan gennemføres på cirka to år. 

Se Horsens-borgmester Peter Sørensens reaktion på nyheden om regeringens undersøgelse af en udvidelsen af E45.

 

AGF-Sønderjyske

Østergaard: Stadion-forsøg skal afsløre kviktestens pålidelighed

Billede 23.02.2021 kl. 18.12

Nyt håb for Sandra: Kan måske blive i Danmark alligevel

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retssagen

20141104-103344-2-1920x1280we

play Havbrugsejer beskyldes for massiv forurening - nu begynder retsagen

Magnus Heunicke

Eksperter regner på større genåbning

Smukfest bøgeskoven

Festivaler kritiserer minister: Det giver ikke mening at planlægge forsigtigt