Østjysk velgørenhed til verden

Århus-firmaet Engodsag.dk forventer at samle millioner ind, når konceptet spredes til Europa og USA.

Køb en computer, cd eller bog og få god samvittighed ved at donere penge til velgørenhed.

Uden at det koster dig en krone.

Sådan er idéen i grove træk bag Århus-firmaet Engodsag.dk, og det skal nu spredes til resten af verden.

Det skriver Nyhedsavisen.

Om to-tre måneder åbner Engodsag.dk i USA og seks europæiske lande.

I dag har Engodsag.dk aftaler med 300 firmaer, som giver penge til velgørenhed, hver gang man handler hos dem, men når USA og Europa kommer med, så stiger det tal til 4000. Det kommer til at betyde et kvantespring for støtten til de gode formål.

- I 2007 tjente vi 1,7 millioner kroner til velgørende formål. I år forventer vi, at det bliver et to-cifret millionbeløb, og vi regner med at nå et tre-cifret millionbeløb om tre-fire år, fortæller Jonathan Löw, medstifter af Engodsag.dk