Østjysk superligabrag bliver aftenaffære
Når superligaen igen starter op, bliver det med et aftenbrag mellem AGF og Randers FC. Kampen spilles en søndag.
Mange østjyske fodboldfans har sikkert glædet sig til denne mandag. Det er nemlig nu, at tidspunkterne for forårets første kampe bliver offentliggjort.
I forårspremieren skal AGF og Randers møde hinanden, og den kamp bliver spillet søndag den 1. marts klokken 19.30. Der er således tale om en aftenaffære.
De to østjyske hold står umiddelbart godt til hinanden, idet de seneste fem kampe er endt med to sejre til hver og en enkelt uafgjort.
For forårssæsonen går i gang ligger AGF på en femteplads i Superligaen, mens kronjyderne fra Randers ligger nummer syv. Blot tre point adskiller de to hold.
Kampen er desuden en duel mellem to debuterende trænere. For Randers FC er John "Faxe" Jensen ny træner, men Erik Rasmussen nu står i spidsen for AGF.