Østjysk lodtrækningsheld
Både Randers HK og SK Århus på forholdsvis lette opgaver i pokalturneringen i kvindehåndbold.
Randers HK og SK Århus slipper begge for at skulle møde de absolutte tophold i næste runde i pokalturneringen i håndbold. Begge klubber var med i hatten, da Dansk Håndbold Forbund i dag trak lod til kvartinalerne i kvindehåndbold, og begge østjyske hold slap uden om topklubber som Slagelse, GOG, Ikast og Viborg.
Skæbnen ville, at Randers HK på udebane skal møde FCK Håndbold, mens SK Århus hjemme møder københavnske Ydun fra den næstbedste række. Kampene skal afvikles inden 18. september.
Randers HK kvalificerede sig til kvartinalen med en sikker 30-20 over Skive, mens SK Århus i går aftes sikrede sig adgangsbilletten ved at besejre Mønsted/Sparkær med 27-19.