Østjysk band til tops på hitlisten
Århusianske Spleen United er gået direkte ind på førstepladsen på den officielle danske albumliste.
1. feb 2008, kl. 12:41
Mere end 30 dage gammel
Ikke bare anmelderne har taget godt imod Spleen Uniteds nyeste album "Neanderthal".
Også pladekøberne er begejstrede for Århus-drengene.
Det skriver JP Århus.
Bandet er gået direkte ind på førstepladsen på den officielle danske albumliste.
Deres første single fra det nye album, "My Tribe" er allerede blevet spillet meget, og de havde også stor succes med deres første album "Godspeed Into The Mainstream", der udkom i 2005.
Spleen United kan i øvrigt opleves live på VoxHall i Århus torsdag den 20. marts.