Østjylland samler mest ind mod kræft
Knæk Cancer-stafetten har været på en flot tur rundt i det østjyske
I Øjeblikket befinder årets 'Knæk Cancer-stafet' fra TV 2 | ØSTJYLLAND sig i nærheden af Randers, hvor den går på runde indtil i aften, hvor det store indsamlingsshow afholdes på TV 2.
Og østjyderne har været særdeles flittige til at dele stafetten, og dermed indirekte donere 15 kroner til Knæk Cancer via HTH, der betaler gildet.
Stafetten begyndte i søndags i IKEA i Skejby, og der har den tilsyneladende fået en flot start, for stafetten fra TV 2 | ØSTJYLLAND har givet alle de andre regioner baghjul.
21.750 kroner har stafetten samlet ind i Østjylland, og det er mere end dobbelt så meget, som der er samlet ind i den region, hvor der er samlet næstmest ind. Det er TV Midtvest, hvor der er samlet 10.920 kroner ind.
Det begyndte ellers en anelse bekymrende, da stafetten blev fundet i en busk i Vejle, men siden da, har det taget fart.
Knæk Cancer-stafet fundet i busk
De øvrige TV 2-regioners stafetter har samlet mellem 2.000 og 6.000 kroner ind.
Her kan du følge med i hvor stafetten bliver delt, og hvor mange penge den samler ind